Om Albertslund forsorgshjem
OM ALBERTSLUND OG TAASTRUP FORSORGSHJEM
Albertslund og Taastrup forsorgshjem er et tilbud til hjemløse kvinder og mænd jf. servicelovens § 110.
RAMMER OG OMGIVELSER PÅ ALBERTSLUND FORSORGSHJEM
Albertslund forsorgshjem består af to centralt beliggende, renoveret, villaer på Københavns Vestegn, som deler samme parkering. Her er nem adgang til offentlige transportmidler, indkøb og andre aktiviteter. Derudover er der to indhegnede haver med små hjørner, som lægger op til ro og et velfortjent pusterum fra den hektiske hverdag som hjemløs.
Der er plads til 14 kvinder og mænd som hver får tildelt et hyggeligt værelse. Der forefindes i husene toiletter og bade faciliteter, endvidere adgang til køkkener hvori man kan tilberede sin egen mad. Husene byder velkommen i lyse stuer.
Der er fælles vaskefaciliteter samt internetadgang i begge huse. Albertslund forsorgshjem er ikke egnet til gangbesværede eller kørestolsbrugere.
RAMMER OG OMGIVELSER PÅ TAASTRUP FORSORGSHJEM
Taastrup forsorgshjem er centralt beliggende tæt ved offentlige transportmuligheder og i gåafstand til indkøb, caféer og shoppemuligheder.
Forsorgshjemet ligger i et roligt villakvarter og består af et hovedhus med et tilhørende anneks. I hovedhuset er der plads til fem beboere. Der er et fælles køkken og to badeværelser med toilet og bad. Der er en fællesstue med TV og spisebord. Personalet har kontor i hovedhuset ved siden af fællesstuen, og kontoret er nemt tilgængeligt for alle beboerne. Herudover har personalet mødelokaler i kælderen, hvor der også findes et samtalerum og vaskefaciliteter til beboerne.
I annekset er der plads til to beboer. Der er fælles stue med TV, køkken og badeværelse med toilet, bad og vaskefaciliteter. I både annekset og hovedhuset er der internetadgang og Wi-Fi. Der er mulighed for at låne bærbar PC efter behov – det skal blot aftales med personalet.
Udenfor er der en hyggelig og afskærmet have. I haven er der mulighed for at plukke bær, rabarber, kirsebær, pærer og urter. Der er en stor terrasse med et loungesæt og bord til at spise udenfor om sommeren. Der er en grill, som er mulig at benytte om sommeren til fælles spisning.
Taastrup forsorgshjem har plads til syv beboere og er ikke tilgængelig for gangbesværede eller kørestolsbrugere.