Metode og faglig tilgang

METODE OG FAGLIG TILGANG

Vores pædagogiske personale støtter borgerne til at bearbejde, reflektere over og mestre de udfordringer, de oplever, og til i det hele taget at etablere en normal hverdag.

Vi arbejder ud fra nedenstående metoder med en tilgang, der tager udgangspunkt i vores opfattelse af, at alle er unikke, og derfor tilpasser vi vores indsats i forhold til borgerens egne samt myndighedernes ønsker.

RELATIONSPÆDAGOGIK

Det er i trygge relationer at borgere med komplekse udfordringer udvikler sig. Derfor er det vigtigt at man som medarbejder kan indgå i en relation.

Vi arbejder med relation som middel og relation som mål.

Indledningsvis skal en god relation etableres og er dermed målet i sig selv. Når relationen er opnået, arbejdes der med relationen som midlet til at udvikle borgernes kompetencer og færdigheder.

Vi ser alle som ligeværdige og alle respekteres som ligeværdige medmennesker. Det betyder at man som medarbejder skal kunne rumme de udfordringer som den enkelte borger har. Det er derfor af afgørende forudsætning at medarbejderne møder borgerne med et oprigtigt og professionelt engagement.

MOTIVERENDE SAMTALE (MI)

I den motiverende samtale arbejder man med fire fundamentale motivationsprocesser. I Integrations- og trivselshusene fokuserer vi på og tilpasser samtalen for at skabe progression i samtalen og i motivationsarbejdet.

De fire fundamentale motivationsprocesser består i:

At opbygge relationen til personen og skabe engagement.
At afklare målet for samtalen og skabe fokus.
At frembringe personens forandringsudsagn og øge motivationen.
At forhandle en plan og sikre forpligtelse til forandringen.

I Integrations- og trivselshusene arbejdes der relationsdannende for derigennem at hjælpe borgeren med at bygge eget selvværd op og finde troen på sig selv, så borgeren kan genfinde egne ressourcer, genskabe håbet og livsglæden.

EMPOWERMENT

I Integrations- og trivselshusene yder borgerne rådgivning og vejledning med henblik på at hjælpe borgerne til at få bedre indsigt i egen livssituation og derved bliver handledygtige i eget liv.

Hvor offerrollen tilbyder magtesløshed, tilbyder empowerment tilgangen motivation og ejerskab – ejerskab over egne ressourcer, muligheder og livssituation.

Derfor arbejder vi i Integrations- og trivselshusene med empowerment. Ved hjælp af MI og hjælp til selvhjælp forsøges det at flytte borgerens selvopfattelse af sig selv til at være et aktivt subjekt, der – ved at fokusere på deres handlinger – kommer hurtigere på vej mod at tilegne sig strategier som kan være et asset for fremtidig selvstændighed.

HJÆLP TIL SELVHJÆLP

Hjælp til selvhjælp tager udgangspunkt i den enkelte borger og denne borgers samlede situation, som er forskellig hver gang.

De enkelte borgere har vidt forskellige ressourcer og kompetencer, og ved at fokusere på disse kan man styrke det positive potentiale, som de skal bruge i deres fremtidige mestring af eget liv.

Ideen med hjælp til selvhjælp er, at man ved at yde støtte og opbakning til de borgere, vi arbejder med, giver dem bedre mulighed for at hjælpe sig selv.

Sammen med borgeren taler personalet om mulige løsninger i stedet for direkte at fortælle, hvordan de burde handle. Det gælder om at støtte borgeren med at nå de målsætninger, borgeren selv har sat, frem for at sætte målene for dem.

Der er således tale om skræddersyede forløb, som er nøje tilpasset den enkelte beboers ønsker og behov.

Borgeren tilbydes ligeledes støtte i at strukturere hverdagen for sig selv ved hjælp af ugeplaner.

I Integrations- og trivselshusene arbejder vi ud fra en relationsdannende indsats og ønsker derigennem at hjælpe borgeren til at genfinde sine egne ressourcer og styrker, så de kan arbejde videre mod at blive selvhjulpne og i stand til at varetage eget liv.

ALMINDELIG DAGLIG LIVSFØRELSE

ADL dækker over de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at klare hverdagsaktiviteter såsom personlig hygiejne, påklædning, madlavning, spisning, rengøring m.m. Det betyder, at ADL-træningen foregår i naturlige sammenhænge og har til formål at gøre den enkelte så aktiv og selvhjulpen som muligt i alle daglige gøremål.

Derudover ydes praktisk hjælp til læring af opgaver som tjek af e-boks, korrespondance med officielle interessenter, ledsagelse til aftaler med sundhedsvæsenet m.m.

LOW AROUSAL

En tilgang der mindsker konflikt og problemskabende adfærd. Der arbejdes med afledning, afskærmning og en minimum af stimuli. Derudover sætte krav til den enkelte der er overskuelige og kan honoreres af borgeren.

Som medarbejder kan man med stemme og kropssprog, nedtone affekt. Det vil sige at man undgår øjenkontakt og andet konfronterende kropssprog og taler med dæmpet stemme. På den måde vil stress og indre ængstelse hos borgeren mindskes.

Mange mennesker med psykisk funktions nedsættelse bliver nemt affektsmittede og derfor er denne tilgang og forståelse særdeles vigtig, da man selv skal bevare roen og på den måde smitte positivt og reducerer dermed en frustration eller problemskabende adfærd.

Som Bo Heilskov siger ” man skal have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne aflevere lidt kontrol til en anden”

Struktureret pædagogik

Indenfor strukturpædagogisk tankegang ser man beboerens udfordringer med omgivelserne, som et problem med omgivelserne og ikke beboeren.

Beboerne i LATA har alle udfordringer og fælles for dem vil typisk være manglende eller begrænsede eksekutive funktioner. Hvilket betyder at beboeren har svært ved abstrakt tankegang, behovsudsættelse, mentalisering, konsekvensberegning osv. Det vil ikke hjælpe at stille krav til beboere, de ikke har evnen til at imødekomme. Sådanne krav kan være konfliktoptrappende og dermed kan de skabe større udfordringer. Man skal i stedet prøve at opbygge strukturer omkring beboeren, der gør deres liv mere overskueligt og understøtter deres livsførelse. Mere konkret kan struktureret pædagogik være en visualiseret dagsstruktur, hvor borgerne selv kan orientere sig i, hvad der skal ske og give deres ønsker til kende. Det kan også være faste og genkendelige rutiner, som er uafhængig af, hvem borgeren er sammen med.

Anerkendende tilgang

Den anerkendende tilgang handler om at med en ikke-dømmende holdning kunne hjælpe til at se på det der virker, og lade det stå som inspiration og model for at finde nye gode løsninger. Ved at rette lys, og give konstruktiv opmærksomhed til det der fungerer, styrkes borgeres selvværd, og giver lyst og mod til at tage sig an nye udfordringer. Vi bliver ofte mere inspireret at ture tænke og handle anderledes når vi forfølger tanker om en fremtid vi ønsker, og den anerkendende tilgang tager derfor altid afsæt i den enkelte borgeres ønsker, drømmer og håb.

Den anerkendende tilgang bygger blandt andet på at vi ofte kan lære mere af vores succeser en af vores fejltagelser, og at vi sjælden finder løsninger, når vi kun leder efter fejl. I det sociale arbejde kan en anerkende tilgang f.eks. tage sig udtryk i at vi møder borgeren i øjenhøjde, viser at vi lytter og forstår, belyser muligheder i stedet for at lede fejl, fokuser på det der fungerer, samt anerkender borgerens perspektiv og intentioner.